søndag den 24. februar 2013

Ice ice baby













Det var et udpræget særsyn at kigge ud over fjorden en af de allerkoldeste frostdage. Isen bed i kinderne, og på den mest magiske og forunderlige vis havde vinterens isdronning kastet krystaller og diamanter ud over vandet. De smukkeste krusninger åbenbarede sig og løftede sig mod himlen som milimetertynde isskåle, der syntes at kunne splintre hvert sekund. Et forbavsende symbol på vandets kraft og liv i forskellige stadier af flydende, frossen og helt fast. Jeg drømte mig hurtigt ind i en verden af miniisbjerge og små alfer, der kælent danser på fjorden og strækker sig op mod solens livgivende stråler. Et vinterfatamorganer og endda stadig så helt knitrende levende og reelt. Jeg var målløs!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar