Her på grænsen mellem Friedrichshain og Kreuzberg mærker man virkelig Berlins historie; frygt og flugt over mur og vande...East Side Gallery byder på 1,3 km. farverig vandring i byens sorte samvittighed. Die Mauer står her stadig som et evigt minde om en krig, der alt for længe holdt adskillige skæbner i sit kolde og kyniske favntag. Det er rørende at læse de meget sigende budskaber, som synes mejslet helt ind i sjælen og ikke bare i murbrokkerne. Og de mange pangfarver giver livlige vidnesbyrd om både legemlig og sjæleligt fangenskab og isolation - nogle gange gør det helt ondt at kigge på. Underligt nok var sidste gang, jeg gik langs denne mur i 1990, da den knapt var faldet, og de to Tysklande endnu ikke officielt var genforenet. På det tidspunkt forstod jeg nok endnu ikke helt, hvad det handlede om. Der er sket ting og sager i Berlin siden dengang, men følelserne, gåturen frembringer, er stadig lige stærke. Selvfølgelig måtte vi også lige foreviges foran et af verdens mest berømte kys af Honni og Leo. Pink Floyds "The Wall" kværnede desuden i min hjerne hele vejen ud i evigheden....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar